Onsdag 4/9. Indlogerede os på lille hummer på Hotel Fåborg på torvet. Besøgte Fåborg Museum med Fynbomalerne. Eftermiddagskaffe på Cafe Fruens Vilje. Aftensmad på Cafe Heimdal på havnen. Stegt flæsk m. persillesovs. Det silede ned hele aftenen.

Torsdag 5/9. Sejlede med færgen Bøjden – Fynshav og kørte til Flensborg langs med fjorden. Smuk tur bortset fra det tætte regnvejr. Da vi kom til Flensborg klarede det op og vi havde et par gode timer på havnen sammen med Dannebrog. Eftermiddag videre til Friedrichstadt via Husum. Dejligt værelse på Pension Marktblick. Margrethe havde valgt at besøge byen samme dag og hun vinkede pænt til os.

Fredag 6/9. Kørte til Tønning og videre ud til Ejdersluseværket. Imponerende anlæg. Frokost i Büsum. Eftermiddag videre til Brunsbüttel, hvor Kielekanalen sluses ud i Elben. Videre langs Elben til Glückstadt, hvor vi indlogere os i en lejlighed nær centrum. Smuk gammel by anlagt af Chr. IV. Aftensmad på Der Däne på torvet


Lørdag 7/9. Smukt vejr med sol og varme. Kørte til Pløn via Itzehoe og Neumünster. Spiste frokost ved søbredden lige inden Pløn. Bratwurst med bratkartoffeln. Inlogerede os på Hotel Fährhaus i Niederkleveez lidt øst for Pløn. Dejligt sted ved søbredden.

Søndag 8/9. Tåget fra morgenstunden. Klarede op til en solskinsdag. Lejede cykler på hotellet og kørte rundt om Dieksee – en tur på et par timer.





















